Vilkår for behandling af personoplysninger i Borbjerg Sparekasse (Privacy Policy)

Vilkår for behandling af personoplysninger i Borbjerg Sparekasse (Privacy Policy)

INDLEDNING

Disse vilkår gælder for Borbjerg Sparekasses behandling af dine oplysninger (”personoplysninger”). Borbjerg Sparekasse er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, der fremgår af disse vilkår.

Disse vilkår beskriver, hvordan og hvorfor Borbjerg Sparekasse behandler dine personoplysninger og beskytter din ret til beskyttelse af privatlivets fred.


1. INDSAMLING OG BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER

Hvorfor behandler Borbjerg Sparekasse oplysninger om dig, og hvad bruger Borbjerg Sparekasse oplysningerne om dig til?

Borbjerg Sparekasse behandler oplysninger om dig som privatkunde eller potentiel privatkunde i Borbjerg Sparekasse. Herudover behandler Borbjerg Sparekasse oplysninger om enkeltmandsvirksomheder og øvrige tredjeparter, såsom garantistillere, fuldmagtshavere samt andre privatpersoner, som Borbjerg Sparekasse er i dialog eller samarbejder med. Det gør Borbjerg Sparekasse for at kunne betjene dig bedst muligt.

Borbjerg Sparekasse behandler personoplysninger til brug for udbud af finansielle ydelser af enhver art, herunder betalinger, kunderådgivning, kundepleje, kundeadministration, forsikrings- og realkreditformidling, kreditvurdering, intern kreditrisikostyring, nye produkter, analyser og markedsføring samt opfyldelse af forpligtelser i henhold til lovgivningen, herunder til brug for identifikation af dig efter hvidvaskloven samt til indberetning til myndighederne.


Hvilke personoplysninger behandler Borbjerg Sparekasse?

Borbjerg Sparekasse behandler forskellige typer personoplysninger afhængigt af, hvilke ydelser eller produkter du har bestilt eller er interesseret i.

Oplysningerne kan overordnet inddeles i følgende kategorier:

·         Identitetsoplysninger

·         Kontaktoplysninger

·         Finansielle og økonomiske oplysninger

·         Oplysninger om datatrafik på vores digitale platforme

·         Følsomme oplysninger

·         Oplysninger, der er krævet i henhold til lovgivningen


Identitetsoplysninger skal verificeres med kopi af pas, kørekort, sundhedskort eller tilsvarende.

Er du erhvervskunde, indhentes oplysninger om virksomhedens CVR.nr., juridiske form, den kontrollerende ejerkreds, ledelsen og tegningsreglerne samt oplysninger om virksomhedens reelle ejere.

Ved udenlandsk adresse indhentes desuden oplysning om hjemland og udenlandsk skatteydernummer.

Når du handler værdipapirer gennem Borbjerg Sparekasse, indhenter Borbjerg Sparekasse oplysninger om statsborgerskab, skatteydernummer og/eller andre oplysninger, når det er påkrævet eller relevant til brug for indrapportering af dine handler med værdipapirer til myndighederne.

Borbjerg Sparekasse er forpligtet til at optage og opbevare telefonsamtaler og andre former for elektronisk kommunikation mellem pengeinstituttet og dig, der fører til eller kan føre til transaktioner i værdipapirer. Borbjerg Sparekasse optager og gemmer desuden telefonsamtaler med dig for at sikre dokumentation for aftaler og korrekt betjening.

Af hensyn til sikkerheden og kriminalitetsforebyggelse sker der videoovervågning m.v. af bl.a. ekspeditionslokale, indgange, facader, adgangs- og flugtveje samt pengeautomat.

Borbjerg Sparekasse behandler data som vedrører brugen af hjemmeside og Borbjerg Sparekasses digitale platforme, herunder Netbank og Mobilbank.

For erhvervskunder, der handler værdipapirer, indhenter Borbjerg Sparekasse desuden LEI-kode (legal entity identifier).

Når Borbjerg Sparekasse beder om oplysningerne, er det frivilligt, om du vil afgive dem. Hvis du ikke ønsker at afgive de ønskede oplysninger til Borbjerg Sparekasse, kan det dog betyde, at Borbjerg Sparekasse ikke kan rådgive eller i øvrigt betjene dig. I visse tilfælde kan det betyde, at dit kundeforhold må ophøre. Det vil for eksempel være tilfældet, hvis oplysningerne er nødvendige efter lovgivningen.

Det er vigtigt, at de oplysninger, du giver os, er korrekte og nøjagtige, og at du informerer os, når der sker ændringer.


Følsomme personoplysninger

Borbjerg Sparekasse indsamler og behandler som udgangspunkt kun følsomme oplysninger om dig, hvis du har givet samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens art. 9, stk. 2, litra a. Hvis du imidlertid selv indleverer materiale til os, for eksempel en mail eller et budget med følsomme personoplysninger om dit helbred eller medlemskab af et politisk parti eller en fagforening, betragter vi det som dit samtykke til, at Borbjerg Sparekasse kan gemme oplysningerne, for eksempel i det indsendte budget. Borbjerg Sparekasse anvender ikke oplysningerne i andre sammenhænge.


Fra tredjeparter

Borbjerg Sparekasse indhenter oplysninger fra internationale informationsudbydere og andre offentligt tilgængelige kilder og registre. Der indhentes eksempelvis oplysninger i CPR-registret, CVR-registret, virk.dk og sanktionsregistre fra EU eller FN (jf. Udenrigsministeriets oversigt over sanktioner) eller lignende (f.eks. amerikanske myndigheder som OFAC).

Ved kreditvurdering undersøger Borbjerg Sparekasse, om der er oplysninger registreret om dig i kreditoplysningsbureauer og advarselsregistre. Borbjerg Sparekasse opdaterer oplysningerne løbende.

Bruger du kredit- eller betalingskort, netbank, betalingstjenester eller anden betalingsformidling, indhenter Borbjerg Sparekasse oplysninger fra betalingsmodtagere, forretninger og pengeinstitutter. Det gør Borbjerg Sparekasse for, at Borbjerg Sparekasse kan gennemføre betalinger, udarbejde kontoudskrifter, betalingsoversigter og lignende i overensstemmelse med betalingsloven.

Borbjerg Sparekassemodtager oplysninger om dig fra samarbejdspartnere herunder korrespondentbanker og andre pengeinstitutter, i de tilfælde hvor du har givet samtykke, eller lovgivningen giver mulighed herfor.


Opbevaring af dine personoplysninger

Borbjerg Sparekasse opbevarer kun dine oplysninger, så længe de er relevante og nødvendige i forhold til de formål, som ligger til grund for indsamlingen, behandlingen og/eller opbevaringen af dine oplysninger.

Efter hvidvaskloven og bogføringsloven opbevares oplysninger, dokumenter og registreringer i mindst 5 år efter forretningsforbindelsens ophør eller den enkelte transaktions gennemførelse, medmindre andet er fastsat i anden lovgivning

Borbjerg Sparekasse gemmer de personoplysninger, som du har afgivet med henblik på at opnå et kundeforhold, i op til 12 mdr., selvom kundeforholdet ender med ikke at blive etableret. Det gør Borbjerg Sparekasse for at sikre sig mod svig.


2. RETSGRUNDLAG FOR BEHANDLING AF OPLYSNINGER OM DIG

Borbjerg Sparekasse kan kun behandle dine personoplysninger, når der er retsgrundlag for behandlingen (lovlig grund).

Retsgrundlaget for Borbjerg Sparekasses behandling vil være et af følgende:

-       Overholdelse af en retlig forpligtelse i henhold til den finansielle regulering samt anden lovgivning, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra c, herunder

o    Lov om finansiel virksomhed

o    Ledelsesbekendtgørelsen

o    Outsourcingbekendtgørelsen

o    Hvidvaskloven

o    Skatteindberetningsloven

o    Kreditaftaleloven

o    Bogføringsloven

o    Betalingsloven

o    MiFID

o    TV-overvågningsloven

o    Databeskyttelsesloven

o    Nationalbankloven

-       Behandlingen er nødvendig til opfyldelse af aftaler mellem dig og Borbjerg Sparekasse om produkter og ydelser, som Borbjerg Sparekasse stiller til rådighed, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b.

-       Du har givet dit samtykke til, at Borbjerg Sparekasse må behandle dine personoplysninger til et eller flere specifikke formål jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a.

-       Behandlingen er nødvendig for at forfølge en legitim interesse for Borbjerg Sparekasse, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f. Det kan for eksempel være forebyggelse af misbrug og tab, styrkelse af it- og betalingssikkerheden eller direkte markedsføring. I disse tilfælde vil behandlingen dog kun finde sted, hvis dine interesser eller rettigheder ikke går forud for Borbjerg Sparekasses legitime interesse.


3. VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER OM DIG

Borbjerg Sparekasses ansatte har tavshedspligt og må ikke uberettiget videregive oplysninger.

Til tredjeparter

I det omfang, Borbjerg Sparekasse er forpligtet til det i medfør af lovgivningen, videregiver Borbjerg Sparekasse også oplysninger om dig til offentlige myndigheder, herunder til

-       Hvidvasksekretariatet hos National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i henhold til hvidvaskloven og

-       Skatteforvaltningen i henhold til skatteindberetningsloven.

Derudover udveksler Borbjerg Sparekasse oplysninger med eksterne samarbejdspartnere, når der er mulighed for det i lovgivningen, f.eks. i henhold til lov om finansiel virksomhed eller hvidvaskloven.

Borbjerg Sparekasse er forpligtet til at videregive oplysninger om dig og dine låne- og kreditforhold til Nationalbanken og Finanstilsynet i henhold til nationalbankloven og lov om finansiel virksomhed med henblik på overvågning af den finansielle stabilitet.

Misligholder du dine forpligtelser over for Borbjerg Sparekasse, kan Borbjerg Sparekasse indberette dig til kreditoplysningsbureauer og/eller advarselsregistre i overensstemmelse med databeskyttelsesloven.


Overførsel af personoplysninger til modtagere i tredjelande

I forbindelse med IT-udvikling, hosting og support kan der overføres personoplysninger til databehandlere, herunder databehandlere i tredjelande uden for EU og EØS.

EU-Kommissionen har truffet afgørelser om, at visse tredjelande uden for EU og EØS yder et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, hvorfor overførsler til disse lande kan ske uden yderligere foranstaltninger. Ved overførsler til andre end disse lande benytter Borbjerg Sparekasse en række juridiske mekanismer, herunder standardkontrakter godkendt af EU-Kommissionen eller Datatilsynet, til at sikre, at dine rettigheder og beskyttelsesniveauet følger med dine data.


4. DINE RETTIGHEDER

Ret til indsigt i dine personoplysninger

Du kan få indsigt i, hvilke oplysninger Borbjerg Sparekasse behandler om dig, hvor de stammer fra, og hvad Borbjerg Sparekasse anvender dem til. Du kan også få oplyst, hvor længe Borbjerg Sparekasse opbevarer dine oplysninger, og hvem der modtager oplysninger om dig.

Retten til indsigt kan dog være begrænset af lovgivningen. Du kan fx ikke få oplyst, om og hvilke oplysninger vi har noteret i forbindelse med undersøgelser, som vi er forpligtet til at foretage efter hvidvaskloven. Du kan heller ikke få oplyst, om vi underretter NSK eller hvilke oplysninger vi videregiver til Hvidvasksekretariatet ved mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering.  Retten til indsigt kan også være begrænset på grund af hensynet til andre personers privatlivsbeskyttelse og hensynet til Borbjerg Sparekasses forretningsgrundlag og forretningspraksis, knowhow, forretningshemmeligheder, interne vurderinger og materiale.


Ret til at få rettet eller slettet dine personoplysninger

Hvis de oplysninger, som Borbjerg Sparekasse behandler om dig, er forkerte, ufuldstændige eller irrelevante, har du ret til at få oplysningerne rettet eller slettet med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Medmindre oplysningerne er nødvendige for at gøre et retskrav gældende har du ret til, at Borbjerg Sparekasses behandling alene er begrænset til opbevaring, indtil oplysningernes korrekthed kan fastslås, eller det kan kontrolleres, om Borbjerg Sparekasses legitime interesser går forud for dine interesser.

Hvis Borbjerg Sparekasse har videregivet forkerte oplysninger om dig, vil Borbjerg Sparekasse sørge for at rette fejlen.

Begrænsning af behandling af dine personoplysninger

Du har i visse tilfælde ret til at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger i Borbjerg Sparekasse. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må Borbjerg Sparekasse fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke eller med henblik på, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.


Ret til at få udleveret dine oplysninger (dataportabilitet)

Hvis Borbjerg Sparekasse behandler oplysningerne om dig på baggrund af dit samtykke eller som følge af en aftale, og behandlingen foretages automatisk, har du ret til at få de oplysninger, du selv har leveret til Borbjerg Sparekasse, udleveret i et elektronisk format eller videresendt til en anden dataansvarlig, hvis det er teknisk muligt. Retten til dataportabilitet gælder dog kun i det omfang, dette ikke krænker andres rettigheder.


Indsigelse mod behandling

Hvis Borbjerg Sparekasse behandler oplysninger om dig under henvisning til en legitim interesse fra Borbjerg Sparekasses side, har du mulighed for at gøre indsigelse mod behandlingen, medmindre der er vægtige legitime grunde til behandlingen, der går forud for dine interesser, eller behandlingen er nødvendig for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

Du kan derudover til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger om dig behandles til direkte markedsføring.


Profilering og automatiske afgørelser

Borbjerg Sparekasse foretager i visse tilfælde automatisk evaluering af dine personoplysninger, f.eks. analyse af dine økonomiske forhold og præferencer. Dette sker, hvis Borbjerg Sparekasse f.eks. skal lave en lovpligtig kreditscore, kreditværdighedsvurdering eller investeringsprofil eller for at målrette Borbjerg Sparekasses markedsføring til dig. Borbjerg Sparekasse anvender ikke automatiske afgørelser.


Ret til at tilbagekalde dit samtykke

Hvis du har givet samtykke til behandling af oplysninger, kan du til enhver tid tilbagekalde dit samtykke, ved skriftligt at kontakte Borbjerg Sparekasse.

Din tilbagekaldelse vil ikke berøre lovligheden af behandling, der er foretaget inden tilbagekaldelsen.

Du skal dog være opmærksom på, at Borbjerg Sparekasse derefter muligvis ikke vil være i stand til at tilbyde dig Borbjerg Sparekasses produkter eller ydelser. Selvom du har tilbagekaldt et samtykke, skal du være opmærksom på, at vi i visse tilfælde stadig kan behandle dine oplysninger, f.eks. hvis det er nødvendigt for at gennemføre en aftale, som Borbjerg Sparekasse har indgået med dig, eller fordi Borbjerg Sparekasse er forpligtet til det efter lovgivningen.


5. DATAANSVARLIG OG KLAGEMULIGHEDER

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Borbjerg Sparekasses dataansvarlige, Mogens Christensen mc@borbjergsparekasse.dk.

Hvis du er utilfreds med Borbjerg Sparekasses behandling af dine personoplysninger, kan du klage til Borbjerg Sparekasse ved at rette henvendelse til Mogens Christensen, mail mc@borbjergsparekasse.dk. Du har desuden mulighed for at klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, tlf. 33 19 32 00, eller via www.datatilsynet.dk.

Kontaktoplysninger på Borbjerg Sparekasse


Kontaktoplysninger:

Borbjerg Sparekasse

CVR-nr. 15416718

Bukdalvej 5, Borbjerg, 7500 Holstebro

Tlf.: 9746 1422

Mail: Borbjergsparekasse@borbjergsparekasse.dk

/2021.09.08/2023.09.25


Retur til forside

Åbningstider:  

Mandag - fredag 9.30-16.00

Torsdag 9.30-18.00 

 

Uden for åbningstiden kan du hæve i vores pengeautomat. 

Kontakt:

Borbjerg Sparekasse

Bukdalvej 5

Borbjerg 7500 Holstebro

Tlf. 97 46 14 22
Som følge af lovkrav, gør vi opmærksom på, at alle telefonsamtaler med sparekassen bliver optaget.
 

borbjergsparekasse@borbjergsparekasse.dk

Vilkår for brug af vores hjemmeside