menu-arrow-down.png

Tænk dig om før du låner

Før du låner penge i din bank, sparekasse eller andre steder, skal du være opmærksom på lånets eller kredittens ÅOP. Altså hvad koster det at låne eller få kredit?

Hvad er ÅOP?

ÅOP er den Årlige Omkostning i Procent og kaldes også kiloprisen på et lån.

Du kan udregne ÅOP på alle lån og kreditter, og alle omkostninger tages med, når man beregner ÅOP: stiftelsesomkostninger, renter og løbende provisioner, som du skal betale for lånet eller kreditten.


Sammenlign ÅOP

ÅOP kan give dig et billede af, hvad dit lån reelt kommer til at koste – om det er dyrt eller billigt - ligesom kiloprisen på varer kan give dig et billede af varens reelle pris.

Med ÅOP kan du sammenligne prisen på lån eller kreditter. Det forudsætter dog, at det beløb, som du vil låne - hovedstolen - og den tid dit lån løber over – løbetiden - er den samme på de lån, som du vil sammenligne.

Da ÅOP medregner alle omkostninger, er ÅOP derfor bedre at sammenligne med end renten på lånet.

Tre gode råd

Læs altid din kreditaftale grundigt.

Vær opmærksom på løbetiden. Et lån med en lang løbetid vil ofte have en lavere ÅOP end et lån med kort løbetid. Det skyldes, at man kan fordele omkostningerne over en længere periode ved lånet med den lange løbetid.

To lån med samme ÅOP, samme hovedstol og løbetid behøver ikke være lige attraktive for dig. Det ene lån kan have en lav rente og høje omkost-ninger, mens det andet kan have høj rente og lave omkostninger. Selv om ÅOP'en er den samme på lånene, vil lånet med høj rente være mest fordel-agtigt for dig, fordi renten kan trækkes fra i skat.

Retur til forsiden

Åbningstider:  

Mandag - fredag 9.30-16.00

Torsdag 9.30-18.00 

 

Uden for åbningstiden kan du hæve i vores pengeautomat. 

Kontakt:

Borbjerg Sparekasse

Bukdalvej 5

Borbjerg 7500 Holstebro

Tlf. 97 46 14 22
Som følge af lovkrav, gør vi opmærksom på, at alle telefonsamtaler med sparekassen bliver optaget.
 

borbjergsparekasse@borbjergsparekasse.dk

Vilkår for brug af vores hjemmeside