Overførsel til udlandet

Overførsel til udlandet (IBAN og BIC)

IBAN (International Bank Account Number)

IBAN er et internationalt anerkendt og genkendeligt format for kontonumre til brug ved betalinger over landegrænser, henholdsvis til og fra udlandet. Til alle konti eksisterer et IBAN, men det benyttes kun ved betalinger til og fra udlandet og hovedsageligt inden for Europa.

Et IBAN består af højst 34 karakterer. Længden af IBAN er forskelligt fra land til land, men strukturen er ens og opbygget på følgende måde:
2 bogstaver for det land, hvor kontoførende bank hører hjemme.
2 tal som er kontrolnøglen og udregnes på baggrund af det enkelte kontonummer.
højst 30 tal, som i Danmark er det 4-cifrede reg. nr. samt det egentlige kontonummer på 10 karakterer.
Et dansk IBAN er således på 18 tal/bogstaver.
Ved overførsel til udlandet, når man henter en kreditor fra kreditorregister, kan det ske man får en fejl om IBAN nummer.
Portalbank sætter selv flere mellemrum efter IBAN nummer.
Dette kan undgås ved at slette mellemrum efter IBAN nummer.

BIC (Bank Identifier Code)

BIC er pengeinstitutternes internationale registreringsnummer, som anvendes til at identificere de forskellige pengeinstitutter i hvert enkelt land. BIC-koden, som også kaldes SWIFT-adressen, består af en række bogstaver og evt. tal, som identificerer banken og det land, den ligger i.

IBAN nr. og BIC-koden medvirker til, at betalingerne kan styres direkte på plads på beløbsmodtagerens konto og dermed undgå forsinkelser. BIC-koden indeholder 8 eller 11 bogstaver/tal.

Borbjerg Sparekasse's BIC-kode er: BOBJDK21

EU forordningen giver mulighed for at betalinger som fremsendes/forsøges fremsendt uden korrekt IBAN/BIC pålægges et ekstra gebyr eller sendes retur, hvorfor vi anbefaler dig at meddele dit IBAN kontonr. i sparekassen til den udenlandske betaler.

Ved henvendelse til Borbjerg Sparekasse kan du få udleveret en blanket med de oplysninger du bør påføre jeres fakturaer, hvor de korrekte betalingsoplysninger er anført.

Skal du betale et beløb i EUR til en konto i et andet /EU/EØS-land, skal du fra beløbsmodtageren få oplyst IBAN og BIC/SWIFT for den pågældende udenlandske konto og det udenlandske pengeinstitut for at din betaling kommer hurtigst og billigst frem til modtageren. Du kan risikere, at pengene kommer retur ved fejlagtige og mangelfulde oplysninger. Du kan blive opkrævet yderligere omkostninger ved manglende oplysninger.
Ved overførsel af et beløb svarende til under 100.000,- danske kr. er det en fordel at overføre i det modtagende lands valuta, idet du ellers kan risikere ekstra omkostninger ved overførslen, idet der kan blive overført danske kroner til det modtagende land, som så skal veksles om der.

Vi anbefaler at du påfører dine fakturaer: Reg. nr. kontonr. og dit IBAN nr.Krav fra amerikanske myndigheder ved overførsler til udlandet:
Når du overfører penge til udlandet, skal du være opmærksom på, at der kan blive oplysninger videre til de amerikanske myndigheder.
SWIFT som gennemfører betalingerne - er blevet pålagt at udlevere oplysninger, hvis de fatter mistanke om finansiering af kriminalitet eller terrorisme, jv. amerikansk lovgivning.

SWIFT er et belgisk datanetværk, der overfører betalinger mellem lande.
Netværket har ca. 8.000 finansielle virksomheder i 206 lande tilmeldt og har EDB-centre i Europa og USA.
SWIFT står for Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunication.

Priser for overførsel i homebank:
EU-overførsel kr. 20,-
Almindelig kr. 50,-
Ekspresoverførsel kr. 290,- + 1 o/oo af beløbet.
Ovennævnte priser gælder hvis omkostninger er valgt til: Betales i DK af afsender - i udlandet af modtager.
Udenlandske omkostninger er normalvis fra kr. 150,-.

Retur til forsiden

Åbningstider:  

Mandag - fredag 9.30-16.00

Torsdag 9.30-18.00 

 

Uden for åbningstiden kan du hæve i vore pengeautomater. 

Kontakt:

Borbjerg Sparekasse

Bukdalvej 5

Borbjerg 7500 Holstebro

Tlf. 97 46 14 22
Som følge af lovkrav, gør vi opmærksom på, at alle telefonsamtaler med sparekassen bliver optaget.
 

borbjergsparekasse@borbjergsparekasse.dk

Vilkår for brug af vores hjemmeside


 

 

menu-border-bottom
INFORMATION
OM BRUG AF COOKIES

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.