top
prikSparekassenprik_aSelvbetjeningprikPriser og produkterprikSamarbejdspartnereprikLinks

 

Dine fordele ved e-Boks: større overblik, mindre besvær.

Et papirløst forhold

E-boks:
Du kan finde din e-boks på hjemmesiden www.eboks.dk, hvor du skal bruge NemID til login. Har du ikke NemID, kan det bestilles i sparekassen eller på www.nemid.nu.
Log på e-boks via homebank:
Log ind i homebank
I menubjælken ”konti og betalinger” vælges ”e-Boks” brug din kode til NemID, og bekræft med nøglekort.
Hvis du bliver mødt med meddelelsen "Før funktionen kan benyttes, skal den tilmeldes" Tryk ok, derefter skal der sættes flueben i feltet "Jeg har læst og accepteret ovenstående regler som tillæg til selvbetjeningsaftalen", bekræft med kode, og evt. nøglekort.

Hvis det er første gang du anvender e-Boks, vil det være en rigtig god idé at gå i indstillinger, der kan du indsætte din mail adresse eller mobil nr., så du får en besked når der er ny post i din e-boks.

Tip: Åbner siden med e-boks ikke, og du bare får besked om, at "e-boks er åbnet i et andet vindue", skyldes det, at din pc blokerer for e-boks. Sørg for at tillade popup-vinduer på den aktuelle side.

Nyoprettelse af e-boks:
1. trin (Vilkår)
Nederst på siden skal der markeres med flueben "Jeg accepterer ovenstående vilkår og vil gerne oprettes som e-boks bruger" - tryk næste.
2. trin (Bruger oplysninger)
Indtast dit navn og e-mail adresse evt. mobil nr., bemærk det er denne adresse, e-boks anvender når du får besked om, der er ny post i din e-boks - tryk næste
3. trin (Tilmeldinger)
Næste skærmbillede er tilmelding af afsendere. For at tilmelde Borbjerg Sparekasse: Vælg banker og sparekasser, dernæst vælges Borbjerg Sparekasse. Når skærmbilledet er udfyldt trykkes færdig.
E-boks kvitterer for oprettelse "Du er nu oprettet som bruger hos e-boks" Du vil modtage et velkomstbrev i e-boks fra sparekassen indenfor 24 timer.
Når du har tilmeldt dig en gruppe vil du fremover modtage alt post fra gruppen i din e-boks og ikke på papir. Framelder du dig gruppen, vil du igen få det på papir.

PBS oversigten i e-boks:
Du kan også modtage dine månedlige PBS/Betalingsoversigter elektronisk i e-Boks.
- Log på homebank som normalt.
- I menuen vælg "Betalingsservice", dernæst vælges "BS-forsendelse".
- Efterfølgende markeres "Sendes elektronisk til Netbank" tryk ok, kode og evt. nøglekort.
Dine fremtidige PBS/Betalingsoversigter vil herefter blive sendt til din e-Boks.
Når dine PBS oversigter sendes i e-boks, kan de også hentes i homebank, uden brug af nøglekort.

retur til forsiden

Send en e-mail til Borbjerg Sparekasse