I forlængelse af Nationalbankens seneste renteændringer nedsætter Borbjerg Sparekasse renten på udvalgte indlånsprodukter med virkning fra den 20. januar 2012 med op til 0,50% p.a.
Samtidig, og i lighed med hvad branchen generelt tidligere har gjort, forhøjes renten på udlån, dog alene med 0,25% p.a.. Årsagen hertil er udgifter til Indskydergarantifonden/Finansiel Stabilitet i forbindelse med bankkrak/-pakker. Ændringen har ligeledes virkning fra den 20. januar 2012.
Nærmere information og oplysning om de nye rentesatser kan fås i Borbjerg Sparekasse og vil desuden fremgå af hjemmesiden fra og med den 20. januar 2012.